Stalden

Værelserne "Wiinblad" og "Ungermann" er hyggelige værelser med dobbeltseng. Der er toilet/bad til hvert værelse.  

 

Udlejning af feriebolig

Godt 2 timers biltur fra København, ankommer du til feriegården i Sverige.

Feriegården ligger i en lille samling af huse i Sibbalt lige uden for Knäred, for enden af et vejspor.

Lige over stengærdet græsser køerne i en stilhed man sjældent møder. 

Vi har renoveret stalden til dig fra a-z.

100 m2 lækkert indrettet feriebolig i Sverige - velegnet til to par eller familier (max. 5 personer).

Stalden består af 2 værelser med eget bad og toilet, samt et 65 m2 stort køkken alrum med brændeovn. Opredning til børn i stuen kan arrangeres.

Der er ikke wifi (internet) i huset - man skal jo slappe af. Rimelig telefon dækning findes dog, så der er netadgang ad den vej.

Efter en dejlig dag med ture og aktiviteter er der ikke noget som en god film at slappe af til. I huset er der tv til dvdafspiling - mulighed for at låne gode film.

Brætspil, puslespil mm. er til stede til mange hyggelige stunder.

Dejlig børnevenlig badesø er i Mästocka 5 km.

0 kommentar(er)

Hvad syntes du om Stalden

3 kommentar(er)

Hvad syntes du om Stalden

2016.05.15 Skrevet af Natacha
Jeg havde fornøjelsen af at tilbringe en dejlig weekend i Sibbalt med venner og børn. Virkelig skønne omgivelser - både ind og ude. Weekenden blev fyldt med leg, bål, lange gåture, hyggelige middage og ikke mindst smuk natur. Kan varmt anbefales!
2016.05.09 Skrevet af Trine
Skønt sted, med god plads til at både børn og voksne kan lege med boldspil, bål mv.
Vi nød fællesmiddage i staldens smukke omgivelser.
På trods af at vi var en stor gruppe med små børn og voksne, var det afstressende at være omgivet af træer, med mulighed for at gå lange ture.
Kærlig hilsen Trine og Leo (2 år)
Skrevet af Line
Så blev Stalden indviet, og vi er de første til at fortælle alle andre hvordan det har været.
Kort og godt DEJLIGT!!
Hele familien har cyklet på mountainbikes i området - og vi var nogle dage meget langt omkring. Skønt terræn og på de dage hvor vi ikke lige var på jernhesten benyttede vi SIBBALTs hjemmeside med aktiviteter og besøgte bla. Elg Safari og Gräddhyllan - det var skægt at håndfodre elgene og røre dem - de er ret fedtede i pelsen :-)
Vi nåede ikke at se vilde elge og heller ingen vildsvin, men råvildt og en enkel grævling blev vi begunstiget med.
Meeen... vi kommer igen, det er sikkert!!
Og så lige en kommentar fra en køkkenatlet - FEDT KØKKEN!
Tak for et dejligt ophold i jeres skønne stald.
Kh
Line, Peter, Hans 12 år og Jens 10 år